Denne blog har alt for få billeder, jeg ved det. Amazon har ikke lige kunnet snøvle sig sammen til at levere det lille kamera jeg har bestilt, som er let at tage med rundt, så jeg får ikke taget så mange. Den mangel kan dette indlæg så nok råde en smule bod på. Jeg vil gerne invitere jer allesammen indenfor på en rundvisning i vores lejlighed.

Før vi går indenfor, så lad mig lige genopfriske hvordan lejligheden ser ud:

Jeg har med elegant hånd noteret med blå hvor jeg sover.

Lad os kigge ind ad indgangsdøren:

På vej ind af indgangsdøren.

På venstre hånd har vi køkkenet:

Vores køkken

Til højre kan I se Chris’s absurd store skosamling. Jeg har aldrig set noget lignende. Går vi derover kan vi få et overblik over den sparsomt, men funktionelt, møblerede stue og altanen:

Den sparsomt - men tilstrækkeligt - møblerede stue. Til højre skimtes Chris' absurd store skosamling.

Vi kan kigge ud på altanen hvor min hipstercykel står:

Et blik ud på altanen og mit hipstercykel.

Og hvis vi vender os om får vi en idé om hvordan det hele hænger sammen. Indgangsdøren er til venstre:

Stuen og køkkenet

Lad os fortsætte ind på mit værelse:

Indgangen til vores værelse. Ja, vi har egen altan.

Her sover og nørder jeg:

Min seng og mit skrivebord.

Grejconnaisseurs vil kunne skimte min nye meget dejlige grønne Mountain Hardwear sovepose under det ørkenslørede tæppe på sengen. Henne fra min skrivebordsstol ser der ca. sådan her ud:

Værelset med kig ind på badeværelse og ud i stuen.

Vi har vores eget badeværelse tilhørende værelset (som samtidig, bortset fra min skrivebordslampe er værelsets eneste lyskilde):

Badeværelset der hører til vores værelse.

Badeværelset der hører til vores værelse.

Vi har også et walk-in closet:

Walk-in closet har vi minsandten også.

Komplekset jeg bor i hedder Valentia Apartments, og er en del af Renaissance-kvarteret, der skal forestille at være inspireret af Norditalien. Derfor er alle husene – ikke bare i vores kompleks, men hele kvarteret – en kedelig sandfarve:

Et par af husene i Valentia Apartments.

Ja, artiketuren er ikke just noget at skrive hjem om. Men det er jo så faktisk det jeg gør alligevel. Nå ja. Indkørslen til komplekset efterlader ingen tvivl om hvor man er på vej hen:

Skiltet ved hjørnet af komplekset.

Indkørslen til komplekset.

Resten af kvarteret er spækket med små næsten-autentiske kulturperler som denne søjlegang:

Den yndige norditalienske søjlegang, komplet med springvand.

Og vores helt eget klokketårn har vi da også:

Selv et næsten-originalt norditaliensk klokketårn kan vi præstere.

Mellem alle de indhegnede lejligheds- og husblokke er der med rund hånd strøet idylliske kanalsystemer og fine broer:

Idylliske italienske kanaler og broer...

Flere smukke kanaler. Præcis som man ser dem i Norditalien.

På vej hjem fra min lille foto-ekskursion stødte jeg på denne varevogn:

"Caller ID on your TV" - måske nok den bedste opfindelse menneskeheden nogensinde har gjort.

Og således er I nu introduceret til min lejlighed og omegn. Selvom især sidste del af dette indlæg drypper tykt af sarkasme (jeg håber det skinner igennem), så er det nu ikke noget tosset sted at bo. Det er tæt på uni, her er stille og roligt og jeg har en seng. Meget mere kan man næsten ikke ønske sig. Jeg synes blot hele konceptet i kvarteret et ret grinagtigt. Og grimt 🙂 Indkøbsmulighederne kunne have været bedre, men er fine hvis man har en bil. Det vender jeg tilbage til i et andet indlæg.

Jeg har også tænkt mig at skrive lidt om hvad jeg har lavet siden sidst, men det må blive et separat indlæg. Over and out fra det faux-Norditalienske 🙂

Posted in Dansk, San Diego | 2 Comments »