Denne blog har alt for få billeder, jeg ved det. Amazon har ikke lige kunnet snøvle sig sammen til at levere det lille kamera jeg har bestilt, som er let at tage med rundt, så jeg får ikke taget så mange. Den mangel kan dette indlæg så nok råde en smule bod på. Jeg vil gerne invitere jer allesammen indenfor på en rundvisning i vores lejlighed.
Før vi går indenfor, så lad mig lige genopfriske hvordan lejligheden ser ud:
Lad os kigge ind ad indgangsdøren:
På venstre hånd har vi køkkenet:
Til højre kan I se Chris’s absurd store skosamling. Jeg har aldrig set noget lignende. Går vi derover kan vi få et overblik over den sparsomt, men funktionelt, møblerede stue og altanen:
Vi kan kigge ud på altanen hvor min hipstercykel står:
Og hvis vi vender os om får vi en idé om hvordan det hele hænger sammen. Indgangsdøren er til venstre:
Lad os fortsætte ind på mit værelse:
Her sover og nørder jeg:
Grejconnaisseurs vil kunne skimte min nye meget dejlige grønne Mountain Hardwear sovepose under det ørkenslørede tæppe på sengen. Henne fra min skrivebordsstol ser der ca. sådan her ud:
Vi har vores eget badeværelse tilhørende værelset (som samtidig, bortset fra min skrivebordslampe er værelsets eneste lyskilde):
Vi har også et walk-in closet:
Komplekset jeg bor i hedder Valentia Apartments, og er en del af Renaissance-kvarteret, der skal forestille at være inspireret af Norditalien. Derfor er alle husene – ikke bare i vores kompleks, men hele kvarteret – en kedelig sandfarve:
Ja, artiketuren er ikke just noget at skrive hjem om. Men det er jo så faktisk det jeg gør alligevel. Nå ja. Indkørslen til komplekset efterlader ingen tvivl om hvor man er på vej hen:
Resten af kvarteret er spækket med små næsten-autentiske kulturperler som denne søjlegang:
Og vores helt eget klokketårn har vi da også:
Mellem alle de indhegnede lejligheds- og husblokke er der med rund hånd strøet idylliske kanalsystemer og fine broer:
På vej hjem fra min lille foto-ekskursion stødte jeg på denne varevogn:
Og således er I nu introduceret til min lejlighed og omegn. Selvom især sidste del af dette indlæg drypper tykt af sarkasme (jeg håber det skinner igennem), så er det nu ikke noget tosset sted at bo. Det er tæt på uni, her er stille og roligt og jeg har en seng. Meget mere kan man næsten ikke ønske sig. Jeg synes blot hele konceptet i kvarteret et ret grinagtigt. Og grimt 🙂 Indkøbsmulighederne kunne have været bedre, men er fine hvis man har en bil. Det vender jeg tilbage til i et andet indlæg.
Jeg har også tænkt mig at skrive lidt om hvad jeg har lavet siden sidst, men det må blive et separat indlæg. Over and out fra det faux-Norditalienske 🙂
“Caller ID on TV”.. I lol’ed…
Ja, man skulle tro det var løgn 🙂 Men det må da lige være et felt for TDC at gå ind i… I har både TV og telefoner.