Glædelig jul, kan jeg vist så småt godt tillade mig at sige. Det er nu ikke fordi julestemningen rigtig har ramt mig – det er lidt svært med næsten 20 graders varme 🙂

Dagen efter jeg postede sidste indlæg tog jeg en tur til Balboa Park, der ligger nede i Downtown. Det er en park fyldt med museer lige uden for (den vistnok verdensberømte) zoologisk have. Der ligger blandt andet San Diego Air & Space Museum, og nu kan jeg jo godt lide teknik, så det var jeg nødt til at se. I lobbyen stod det originale Command Module fra Apollo 9 – altså en bemandet rumkapsel, der rent faktisk har været i rummet. Den var rigtig spændende af se. Derudover hang der et par droner, fjernstyrede fly, der har været brugt rigtig meget af det amerikanske militær i Irak og Afghanistan, så dem var jeg også ret interesseret i at studere lidt. Den ene var det ret kendte Predator-fly, men den anden var den mere interessante Global Hawk, der er et overvågningsfly. Hvor Predatoren er fjernsyret, så kan Global Hawk’en faktisk flyve autonomt – det vil sige helt uden pilot, hverken om bord eller på afstand. Det er ret fascinerende. Så da jeg havde brugt en lille halv time på blot at se tingene i lobbyen var jeg alvorligt nervøs for at jeg ikke kunne nå igennem hele museet inden lukketid. Det holdt dog desværre ikke helt det høje niveau, men resten var da også interessant nok.

Indgangen til San Diego Air & Space Museum med hvad man skulle tro var en SR-71 Blackbird. Det troede jeg i hvert fald. Det viser sig at være en forgænger, Lockheed A-12. Klik for flere billeder.

Søndag gik med indkøb og diverse andre småting, og så var det hverdag igen efter den forlængede Thanksgiving weekend. Mit nye kompakt-kamera ankom, så nu kan jeg tage video, ligesom jeg også har bedre mulighed for at have et kamera med overalt. Det kan jeg godt lide. Som bekendt er det jo ved at være jul, og også herovre er der pyntet op i forretningerne. Til min store overraskelse er det gjort meget mere low-key og stilfuldt end i Danmark, lige bortset fra den alt for høje julemusik der blæses ud i Mall-gaderne. Den mest markante dekoration i min lokale Mall er et stort juletræ bygget af juleroser (hedder de ikke det?):

Julerose-træet i UTC mall'en.

Der er da også et par plasticrensdyr, men alt i alt synes jeg det er meget mere afdæmpet end derhjemme. Det er jeg meget fint tilpas med. Herhjemme i lejligheden har Jon også ophængt lidt julepynt i form af en meget sofistikeret og stilfuld (eller…) lyskæde omkring teressedøren. Det skal I da ikke snydes for en video af:

Jeg har også dekoreret min væg lidt, dog ikke i anledning af julen (det må komme en af dagene), men med en fin fin graf 🙂 Nørd som jeg er har jeg haft et computerprogram til at føre statistik over al musik jeg har hørt siden 2005, og på min væg hænger nu en grafisk repræsentation af min musiksmag fra 1. januar 2009 og til dags dato. Jeg havde ikke helt plads til de 12 meter graf der ville have været, hvis jeg havde printet helt tilbage til 2005.

Min nye vægdekoration i form af en graf over min musiklytning de sidste par år.

Min musiklyttegraf som hænger på væggen - klik for at forstørre (det er et ganske stort billede)

I torsdags var jeg så til klatring som jeg plejer (havde i øvrigt en fremragende træning hvor jeg gik alle klubbens ruter med sværeste sværhedsgrad), og ind kom en gut med brætspillet Dominion. Det er ikke et spil jeg kender særlig godt, men det er i samme stil som dem jeg spiller en del af derhjemme. Det viste sig at de var en tre stykker, der ville spille det i klubben efter træning, så jeg fik en plads ved bordet, og så gik der to timer med at tabe til Alex, Daniel og Kevin. Okay, ikke helt, jeg fik en andenplads i et af spillene, men jeg tabte også et. I det sidste blev det vist til en tredjeplads. Det var rigtig hyggeligt og godt at få spillet lidt brætspil igen.

Sidst, men ikke mindst skrev jeg onsdag nogle noter om hvordan andre computer vision-folk finder skilte, og det var professor Trivedi så tilfreds med at vi prøver at få det udgivet som en videnskabelig artikel, en såkaldt survey. Så det er ret spændende. Det er en længere proces, hvor den skal afleveres til vurdering af andre forskere, og så går der nok et par måneder eller tre med ping-pong frem og tilbage, før man finder ud af om det kan accepteres eller ej. Deadline for aflevering af første udkast er 15. januar, så det meste af min tid i Lab indtil da kommer nok til at gå med at forberede den.

I går, søndag, var jeg for første gang herovre ude at klatre på noget rigtig klippe. Jeg havde fået en aftale i stand med Matt (som er schweizer og egentlig hedder Matthias), Adam og Boyd, som dog mest kiggede på. Adam spurgte lørdag på en hjemmeside for klatrere i San Diego om nogen ville med til Santee og bouldre søndag og til alt held kørte Matt lige forbi hvor jeg bor, så jeg kunne få et lift med ham. Jeg kendte ikke nogen af dem på forhånd, men de var naturligvis rigtige flinke mennesker og tilfældigvis var Matt og jeg ca. på klatremæssigt niveau med hinanden. Matt er måske lidt bedre. I første omgang fandt vi ikke Adam og Boyd, men efter at have klatret på egen hånd 1½ times tid mødte vi dem.

Matt på Amphitheater-stenen

Santee er et område med masser af slab-klatring, bitte-bitte små kanter (som i 2-3 millimeter dybe) og en bunke slopere, så det er cirka så langt fra den type klatring jeg er god til som man kan komme, men jeg fik da slæbt mig op ad en del ruter. Adam var meget stedkendt, faktisk har han skrevet en fører til området, så han var rigtig god at have med rundt.

Matt overvejer hvordan et rids skal angribes

Det viser sig at der absolut ingen sammenhæng er mellem graderne i klatreklubben og ude i Santee. I klubben er de sværeste ruter graderet til V5, og jeg har gået dem allesammen. I Santee virker det fuldstændig håbløst bare at gå en V1, for slet ikke at tale om V5, så der er kæmpe forskel. Dels har det nok noget at gøre med at jeg er dårlig til slab, men Adam fortalte os også at Santee var kendt for at være graderet for lavt.

Efter at have klatret til vores fingre ikke kunne mere tog Adam, Matt og jeg ind på San Diego Brewhouse for at spise, drikke en øl og udveksle røverhistorier. Jeg var hjemme omkring kl. 16 og var nærmest allerede da klar til at gå til køjs ovenpå den friske luft og anstrengelserne på klippen. Det var slet ikke nogen dårlig søndag.

Her på falderebet vil jeg lige vise et billede af min arbejdsplads i Lab. Jeg skal nok komme med en mere detaljeret rundvisning en dag, og også fortælle lidt mere om mit projekt, men indtil videre må I nøjes med nedenstående. Jeg har efterhånden fået skrabet skærme sammen så jeg er tilfreds (selvom jeg har et godt øje til en 30″ der står ovre i hjørnet – men desværre er i brug), så det er ikke nogen dårlig arbejdsplads at tilbringe 8-10 timer om dagen ved. Mine rigtig gode Sennheiser-hovedtelefoner hjælper også, og forsyner mig med musik dagen lang, mens de lukker det værste server-blæserstøj ude.

Mit skrivebord på uni

Jeg vil slutte af og måske streame lidt dansk fjernsyn før jeg går til køjs. Jeg krydser fingre for at det snart begynder at sne derhjemme så I kan få hvid jul 🙂

Posted in Dansk, San Diego | 5 Comments »