Så er det lige straks jul, som det ses på de to billeder herunder. Det er nu stadig ikke fordi julestemningen har ramt mig i større stil. Jeg må hellere få hørt noget julemusik.

Julemand i Pacific Beach

En anden julemand i Pacific Beach

I fredags (for godt en uge siden) skete der det at min cykel blev stjålet. Her ville jeg ønske at jeg kunne fortælle en historie om hvordan jeg i bedste Jason Bourne-stil jagtede den formastelige hen over nogle tage i Marokko, men egentlig skete der bare det at den var væk, da jeg kom ud fra lab for at cykle hjem. Nå ja.

På den måde blev det afgjort hvad jeg skulle bruge weekenden på: Købe en ny cykel. Jeg begav mig igen ud på turen til Walmart i Chula Vista, der jo havde tjent mig så forbilledligt sidst jeg skulle bruge en cykel. Og så kan jeg da lige benytte lejligheden til at skrive lidt om Chula Vista. Det er en bydel, der ligger syd for downtown, og hvor La Jolla (hvor jeg bor) er et af de mere prestigefyldte og rige nabolag, så er Chula Vista det modsatte. Som en gut jeg mødte i sporvognen på ved hjem derfra sagde: “The further south you go, the shittier it is.” Og det har han ret i.

Indgangen til en af de mange trailer parks i Chula Vista - et af de mindre fashionable nabolag i San Diego.

Chula Vista er et sammenkog af trailerparks, tvivlsomme bilforretninger, fast food restauranter og etplanshuse. Det er generelt nok ikke et sted jeg ville have lyst til at tilbringe alt for meget tid efter mørkets frembrud. Men der er en Walmart med en fremragende udvalg i cykler, så det var søndagens destination.

En typisk butik i Chula Vista.

Jeg traskede ned til Walmart fra trolley-stationen på Bayfront & E Street og gik hen til afhentningsstedet for cykler. Sidst måtte jeg stå lidt i kø, men fik til gengæld en fuldt funktionel cykel stukket i hånden. Denne gang var der ingen kø, med det kunne ikke blive til mere end en papkasse med cykeldele. Det var en kende problematisk, dels fordi jeg ikke havde noget at transportere nævnte – temmelig tunge og store – kasse i, dels fordi jeg ikke havde værktøjet til at samle en cykel. Heldigvis var ekspedienten meget forstående da jeg klagede min nød (eller også så jeg bare utrolig skuffet ud da hun kom slæbende med kassen). Hun tilbød at ringe til en af sine “assembler magicians” og til alt held fangede hun ham lige inden han fik fri, så han samlede min cykel mens jeg ventede. Det var super god service.

Venter på trolley'en i Chula Vista

Jeg cyklede tilbage til trolley-stationen på hipster-cyklen version 2 og hoppede om bord på første nordgående afgang med Blue Line, hvor jeg efter nogle stationer faldt i snak med en gut der stod på med en BMX-cykel og to meget tunge US Army-tasker. Han er ophavsmand til ovenstående citat. Vi talte lidt om løst og fast, San Diego, militæret (han var ikke soldat længere, men havde også kørt M113 PMV ligesom jeg) og cykler. Da han hørte at min tidligere cykel var blevet stjålet trak han prompte sin springkniv frem og var klar til at sprætte maven op på hvem der nu havde gjort det. Så det var vel en venlig tanke. Tror jeg. Flink fyr i øvrigt.

Da jeg stod af sporvognen for at skifte til sidste etape med en bus er jeg 95% sikker på at jeg så min stjålne cykel. Den sad i cykelholderen på fronten af en kørende bus, og var helt sikkert samme model (ikke mange cykler har røde og gule dæk), og jeg tror såmænd også den havde nøjagtig samme lygter monteret på nøjagtig samme måde. Jeg rejste mit temmelig overrasket op fra min vente-bænkplads, men kunne jo ikke stille så meget op. Jeg vidste ikke helt om jeg skulle grine eller græde, så jeg valgte at grine.

De første dage i ugen gik uden de store begivenheder. UCSDs klatregym har lukket på grund af juleferie, så jeg fik end ikke klatret. Det skulle der rådes bod på torsdag, hvor jeg havde en aftale med Matt (schweizeren jeg var i Santee med for et par uger siden) om at mødes i Vertical Hold. I UCSDs gym går det meget godt med klatringen. Jeg har klatret alle de ruter der er, og de sværste (af graden V5) volder mig efterhånden ikke rigtig nogen problemer. Jeg er helt sikkert en af de stærkeste der. Så kom jeg i Vertical Hold. Og så skal jeg da nok love for at piben fik en anden lyd 🙂 Der måtte jeg kæmpe med V3’ere, og jeg magtede ikke at komme op af en eneste V4. Så det var godt for ydmygheden. Rigtig cool hal i øvrigt og masser af bouldering at tage fat på. De har op til V14 eller sådan noget, så jeg løber ikke tør for udfordringer der foreløbig. Der vil jeg forsøge at komme noget oftere.

I går fik jeg ordnet nogle julegaveindkøb, og i dag skulle jeg have bouldret ved Dixon Lake med Matt og Adam, men da vejrudsigten for området så skidt ud, valgte Adam og jeg at aflyse. Matt tog afsted alligevel og kunne berette at det havde været en våd fornøjelse. I stedet tog jeg et smut ned til Pacific Beach.

Crystal Pier

Den opmærksomme læser vil vide at jeg har været i PB to gange før, men det har været for at inspicere stedets barer efter mørkets frembrud, og ikke for at se stranden. Navnet PB dækker over både en af de bedste surf-strande i San Diego og bydelen der ligger ud til kysten. Stranden domineres af den store Crystal Pier, hvor der er små hytter på, der er en del af en hotel, og hvor den rent faktisk kan køre biler ud på. Der var en del surfere i vandet, der trodsede decemberkulden (vi er nok nede på ca. 17 grader for tiden :-)). I direkte forlængelse af molen ligger Garnet Avenue, der er indbegrebet af SoCal surferstemning med barer, reggae, hiphop og “smoke shops.” Der er ganske hyggeligt, og jeg kan forestille mig at stemningen er endnu bedre om sommeren.

En af mange barer i Pacific Beach - Klik som sædvanlig for at se flere billeder

Nu er jeg så hjemme igen og er ved at sætte mig op til de sidste par dage i laboratoriet før juleferien. Jeg har været ene mand på posten de sidste dage, så det kan godt være lidt svært at holde motivationen. Det bliver godt at holde lidt fri. Mine forældre og min lillesøster kommer på besøg hen over julen, så vi skal cruise rundt og se Californien. Det bliver godt. Af samme grund får jeg sikkert heller ikke skrevet noget herinde i et stykke tid, så glædelig jul allesammen 🙂

Der er lige én ting mere jeg ikke kan komme udenom. Tidligt i morges lukkede porten ved grænsen efter de sidste soldater forlod Irak:

Irak-krigen har stået på så længe, at det virker helt urealistisk for mig at der ikke længere er soldater der. Men den skulle være god nok, de eneste der er tilbage er et kontingent af private vagter på ambassaden i Bagdad. Irak-krigen har jo ikke mindst været en stor del af mit liv (havde aldrig forestillet mig at jeg selv skulle deltage, da krigen startede på min 17 års fødselsdag), så det bliver meget spændende at se hvordan det hele kommer til at gå. Jeg håber jeg om 30 år kan tage min familie med til Basra og vise broen over Qarmat Ali frem, men det er måske for meget at håbe på. Det er svært at sige. Jeg ønsker dem alt det bedste dernede.

Posted in Dansk, San Diego | 1 Comment »