I går var det tid til at forlade det ellers hyggelige vandrerhjem og flytte ind i Valentia Apartments. Jeg stod op og lavede min sidste omgang morgenmadspandekager i denne omgang, hvorefter en hollandsk pige udfordrede mig til bordtennis. Det kunne jeg jo ikke sidde overhørig og efter at have trænet alt for mange timer med gruppen i universitetets kælder over det sidste semester, var det en kærkommen chance for at støve evnerne af. Battene var af plastic uden gummibelægning og bordet var pilskævt, så alene det at spille en kamp viste sig at være en udfordring. Det lykkedes dog, og jeg vandt 2 ud af 3 sæt.
Derefter fandt jeg en bus og på nærmest magisk vis forløb mine to bus-skift undervejs fuldstændig uden ventetid – når jeg ankom til et stoppested kom min næste bus begge gange indenfor 30 sekunder. Det er ellers et særsyn i San Diegos offentlige transport. Busserne kører sådan set til tiden, og der er ruter der dækker det meste af byen, men de kører bare ikke særlig ofte. På min første uge har jeg sammenlagt ventet på busser i adskillige timer.
Da jeg nåede frem og bankede på døren var der ingen der åbnede. Jeg havde ikke fået mine nøgler endnu, så det var en smule nervepirrende at stå uden at vide hvornår – og om – jeg kunne komme ind. Efter at have banket insisterende nogle gange og overvejet om jeg kunne kravle ind af et af de fluenetsdækkede vinduer uden at virke alt for mistænkelig (konklusion: Det kan man ikke), åbnede en noget groggy Vince døren. Det viste sig at jeg havde vækket ham, til trods for at klokken var næsten 13. Jeg blev lukket ind, fik mine nøgler og placerede mit habengut i skabet på værelset.
Eftermiddagen brugte jeg på at udforske det nærliggende område. Der er en stor mall, men ikke et eneste supermarked i nærheden. Dog fik jeg mine livsvigtige havregryn i et nærliggende CVS Pharmacy, så helt umuligt er det ikke. De havde dog ikke råvarer til decideret madlavning, men det ser køkkenet alligevel ikke ud til at være udstyret til, så hvordan mad-situationen kommer til at fungere på længere sigt er en smule uklart. Det vender jeg tilbage til engang når jeg finder ud af det. Med havregryn til morgenmad kan det ikke gå helt galt.
Om aftenen fik mine room mates nogle venner på besøg, og jeg blev introduceret til det ædle spil Beer pong: På begge ender af et bord står 10 plastickrus med et par centimeter øl i. Man spiller i to hold á 2 personer og holdene skiftes til at kaste en bordtennisbold mod modstandernes krus. Hvis man rammer i et krus, skal modstanderne drikke indholdet. Vinderne er dem, som først får tømt alle modstandernes krus – og så er der selvfølgelig et hav af ekstraregler og undtagelser. Jeg spillede skidt i starten, men vandt mine sidste to spil (af 5). Efterhånden var vi blevet en hel flok, nemlig Vince, Jon, Chris, mig (som er vi fire der bor her), Mikey, Ang, Evan og Chris’ kæreste. Det blev til en hyggelig aften indtil vi gik i seng ved tre-tiden. Jeg har stadig ikke nogen seng, så jeg sover på sofaen i stuen indtil jeg får en engang i næste uge.
I dag sov jeg længe, Skypede lidt med familien derhjemme – der var lige noget wifi der skulle ydes tech-support på – og har ellers ikke lavet det helt store. I morgen skal jeg på uni igen, og så kan jeg forhåbentlig komme rigtigt i gang der. Jeg regner også med at kigge forbi universitetets klatrehal i morgen eftermiddag og se om det er et sted der duer til noget.
Leave a Reply