I skrivende stund har jeg været på farten i noget der ligner 25 timer, men nu sidder jeg så endelig også på vandrerhjemmet i San Diego. Hele turen er sådan set gået efter planen. Jeg havde en smule stress på om jeg kunne nå min forbindelse i Amterdam, da flyet fra Aalborg var en smule forsinket. Det nåede jeg dog med perfekt timing, så jeg efter en tur gennem en af de nye kropsscannere (jeg er hverken død eller blevet selvlysende af det) nærmest kunne gå direkte om bord.
Derefter var der 9 timers flyvning til Atlanta, hvor jeg da lige nåede at se tre film: Mr. Poppers Penguins, Midnight in Paris og How Do You Know. Det var ikke et fly hvor man havde sin egen skærm, så jeg havde ikke noget valg med hensyn til titler 🙂 Den første var direkte dårlig, mens de to sidste var hæderlige, selvom jeg har set bedre af Woody Allen. Jeg sad på et fint sæde (tak til seatguru.com), men 9 timer er lang tid uanset hvad.
I Atlanta skulle jeg igennem alt det her immigrationshalløj, men det var ikke noget problem, betjenten spurgte hvorfor jeg var så sent på den, når nu skoleåret startede for længe siden, men bortset fra det blev jeg bare vinket igennem. Mens jeg ventede ved gaten, hvor jeg havde en time, talte jeg lidt med en gut, der ofte lejede et værelse ud til studerende i San Diego. Han havde dog ikke lige noget ledigt for tiden. Videre om bord på flyet, se endnu en film (Bad Teacher, den var dårlig) og ellers sov jeg lidt og stirrede ud af vinduet. På vej tværs over det sydlige USA kommer man forbi meget varieret terræn: Fra halv-bebyggede Cul De Sacs i udkanten af Atlanta, over floddeltaer i Alabama og Lousiana, Irak-agtigt månelandskab i New Mexico og deciderede sandklitter i det sydøstlige Californien, hvor jeg også så de første potentielle klatre-klipper. Jeg tror aldrig jeg stopper med at være fascineret af at se verden fra oven.
Da jeg 5 timer senere landede i San Diego fangede jeg bus 923 mod Point Loma Heights, og nu sidder jeg her på vandrerhjemmet. Der er taco-night i aften med all-you-can-eat hjemmelavede tacos til 5$, hvilket er perfekt når man som jeg ikke orker at gå ud og finde noget mad lige nu. Bestyreren er tidligere kok, så det er perfekt.
En af mine vandrerhjems-roomies er en ældre, langhåret hippie, der ifølge ham selv er producer på en kommende animeret delfin-film med et budget på 120 millioner dollars, hvor blandt andre Leonardo DiCaprio skal lægge stemme til og U2 og Taylor Swift skal lave musikken. Han har også lige fremlagt en cliffhanger om at han har “det perfekte projekt for en computer-gut som dig – you’re gonna love it!”, så det glæder jeg mig da til at høre om lidt senere. Han er en lidt spøjs fætter.
Bolig-situationen er stadig uafklaret, men jeg har fået en aftale med nogle gutter i morgen aften, der har en lejlighed hvor jeg kan leje mig ind. Der er imidlertid et delt værelse, så det skal jeg lige overveje om jeg har lyst til. På den anden side har jeg boet med 2 andre i en container i et halvt år, så det burde vel være til at overleve. Nu må vi se hvad de er for nogle typer når jeg møder dem.
Nå, jeg har en ekstremsportsdiskussion kørende med en tysker her i fællesrummet, så jeg vil løbe igen. Over and out herfra.