Nå, i mit sidste Bo Bedre-indlæg lovede jeg jo en opdatering på hvad jeg har fået tiden til at gå med siden sidst. Nu kom der til at gå næsten en uge mere, men her kommer den. Jeg forudser allerede nu at det her indlæg bliver langt. Bid det over i to, hvis du ikke orker at læse det hele på en gang 🙂

La Jolla Shores - læs mere længere nede i indlægget

I sidste uge blev jeg introduceret til PBs (udtales pee-bees, Pacific Beach) hele to gange. Pacific Beach betegner i dette tilfælde kvarteret bag stranden af samme navn og er et af de to store gå-i-byen steder i San Diego – det andet er Downtown. Det begyndte tirsdag, da Vince (se Hvem er hvem, hvis du er i tvivl) spurgte om jeg ville med ud at have nogle tacos. Det ville jeg gerne. Samtidig lærte jeg at tirsdag i San Diego traditionelt er Taco Tuesday. Hans ven James ankom og vi begav os i Vinces bil mod Downtown, hvor vi skulle møde nogle flere af Vinces venner. Da vi efter lidt bøvl fandt Las Hadas i Gaslamp kvarteret viste det sig at være en bar, hvor de også lavede mad. Fint nok, lige indtil de ikke ville lukke mig ind. I USA er de meget strikse med ID-kontrol, og et dansk kørekort rakte ikke. Da jeg ikke vidste at vi skulle ind et sted der involverede alkohol, så havde jeg ikke mit pas med. Lettere indignerede traskede vi over på Whiskey Girl en blok væk, og der ville de gerne godtage mit kørekort. Der drak James og jeg en øl, og ham og jeg faldt i militærsnak. James læser internationale studier (og vidste i øvrigt både at vi lige har fået ny statsminister og har læst Vi, De Druknede af Carsten Jensen), men når han bliver færdig med sin bachelor til sommer har han meldt sig til marinekorpset, hvor han skal være helikopterpilot. Jeg har jo en hemmelig drøm om at blive helikopterpilot, så der var masser af fælles interesser. Vince var imidlertid af en eller anden grund ikke tilfreds med Whiskey Girl, og foreslog at vi kørte op til PBs. Fint nok. Det gjorde vi, men efter at være blevet afvist af 5 steder deroppe på grund af manglende pas (dog kom vi ind to steder) gad vi ikke rigtig mere. Vince fortsatte vores tour-de-San-Diego ved at køre ned til University Heights, hvor vi lidt over midnat kunne sætte tænderne i hvad der ifølge Vince er San Diegos bedste fish taco. Og god, det var den.

Surfer ved La Jolla Shores.

Torsdag skulle Vince og Jon i byen, igen i PBs, og de spurgte om jeg ville med. Nå ja, jeg arbejder jo på flextid, så jeg sagde ja. Vi tog til PBs og blev lukket ind uden problemer – denne gang havde jeg mit pas med. Vince kendte ca. alle i baren, så han turede rundt og hilste på folk og folk kom over og hilste på ham. Jon og jeg kendte ikke rigtig nogen og var lidt mere tilbageholdende. Vi blev hængende i PBs et par timer, men der skete ikke så meget, så vi endte med at tage hjem igen omkring midnat.

Efter sådan to ganges barhopping i hverdagene skulle weekenden være lidt mere afslappet havde jeg bestemt (selvom jeg nu kun fik to gange to øl), så den gik blot med lidt nørderi og min lille fotoekskursion, som kan ses i mit forrige indlæg.

I mandags var professor Trivedi tilbage efter to uger på konference i Europa og jeg fik et møde med ham. Jeg talte kort med ham mandag morgen, hvor vi aftalte at han lige ville sende to videnskabelige artikler som jeg skule bruge formiddagen på at læse, og så ville han komme forbi mit bord til et længere møde mandag eftermiddag. To papers på en formiddag lød rimeligt og jeg satte tænderne i dem. Der gik en time, så kom der lige en mail fra ham med fire papers mere. Det er fedt at have en entusiastisk vejleder, men hårdt arbejde 🙂 Jeg nåede igennem artiklerne, og det endte alligevel med at Trivedi ikke kom forbi før halv seks. Men så havde vi også et rigtig godt møde og han var godt tilfreds med hvad jeg havde nået på de to uger han var væk. Et blog-indlæg om det kommer også engang, men det fortjener sin egen post.

I denne uge var der Thanksgiving herovre, så mandag holdt vi før-Thanksgiving dinner på den lokale T.G.I. Fridays (noget Jensens Bøfhus-agtigt) med Vince, Chris, nogle af deres venner og jeg. Det var meget hyggeligt. Det var nødt til at være mandag eller tirsdag, for onsdag tog de allesammen hjem til deres familier for at holde Thanksgiving.

I går torsdag var så selve Thanksgiving Day og derfor havde jeg fri fra uni. Jeg var som nævnt alene hjemme, men sov længe, lavede pandekager til frokost og drog derpå til T.G.I. Fridays for at se Thanksgiving football. Jeg ville hellere have fundet en rigtig sportsbar, men en sådan er der ikke her i nabolaget, og T.G.I.s var ikke så ringe. Kampen var desværre ret kedelig, men på trods af det havde jeg en rigtig hyggelig dag.

Hipstercyklen ved Stillehavet - Klik for flere billeder

I dag cyklede jeg en tur til La Jolla Shores, hvor jeg gik en tur på stranden og læste lidt i min nyanskaffede Californien-guidebog. Der var en del surfere i vandet og her skal jeg nok love for at det hjemlige Vesterhav godt kan pakke sine små bølger sammen. Jeg har i hvert fald personligt aldrig set bølger af den kaliber i Danmark – og så har jeg senere i dag læst at La Jolla Shores nok er den strand i San Diego med de blideste bølger 🙂 Jeg fik også taget en bunke billeder og nogen af dem kan I se i galleriet ved at klikke på et af billederne her i indlægget.

På vej hjem kørte jeg forbi Five Guys. Inden jeg tog herover havde jeg hørt om to burgerkæder, som det var et must at besøge: Five Guys og In-N-Out Burger. Det skulle være fastfood af fremragende og frisklavet kvalitet. Og jeg skal love for at det var det. In-N-Out skal være exceptionelt godt, hvis det skal konkurrere med det her. Jeg bestilte en cheseburger, og der er en af de bedste burgere jeg nogensinde har fået (ved siden en fra Big Nick’s Burger Joint i New York). Den var fremragende. Og jeg er ellers ikke så meget for fast food. Det er godt nok lidt dyrt – det vil sige på linie med en McD menu i Danmark – men det var helt sikkert pengene værd. Man bestemmer helt selv hvilket tilbehør man vil have i, salat, tomater og så videre, blandt 10-12 muligheder og pommes fritesne er frisk og håndlavede på stedet. Maden mætter meget – jeg havde ikke fået frokost, og kunne alligevel næsten ikke spise op. Er man to tror jeg faktisk en burger pr. næse og pommes frites til deling ville være tilstrækkeligt. Klar anbefaling herfra.

Og så har de en sodavandautomat med 104 forskellige varianter.

Nu er det ved at være lidt ud på aftenen. Jeg vil se en film og gå til ro. I morgen vil jeg ned til Downtown og se San Diego Air And Space Museum. Hav det godt derhjemme allesammen.

Denne blog har alt for få billeder, jeg ved det. Amazon har ikke lige kunnet snøvle sig sammen til at levere det lille kamera jeg har bestilt, som er let at tage med rundt, så jeg får ikke taget så mange. Den mangel kan dette indlæg så nok råde en smule bod på. Jeg vil gerne invitere jer allesammen indenfor på en rundvisning i vores lejlighed.

Før vi går indenfor, så lad mig lige genopfriske hvordan lejligheden ser ud:

Jeg har med elegant hånd noteret med blå hvor jeg sover.

Lad os kigge ind ad indgangsdøren:

På vej ind af indgangsdøren.

På venstre hånd har vi køkkenet:

Vores køkken

Til højre kan I se Chris’s absurd store skosamling. Jeg har aldrig set noget lignende. Går vi derover kan vi få et overblik over den sparsomt, men funktionelt, møblerede stue og altanen:

Den sparsomt - men tilstrækkeligt - møblerede stue. Til højre skimtes Chris' absurd store skosamling.

Vi kan kigge ud på altanen hvor min hipstercykel står:

Et blik ud på altanen og mit hipstercykel.

Og hvis vi vender os om får vi en idé om hvordan det hele hænger sammen. Indgangsdøren er til venstre:

Stuen og køkkenet

Lad os fortsætte ind på mit værelse:

Indgangen til vores værelse. Ja, vi har egen altan.

Her sover og nørder jeg:

Min seng og mit skrivebord.

Grejconnaisseurs vil kunne skimte min nye meget dejlige grønne Mountain Hardwear sovepose under det ørkenslørede tæppe på sengen. Henne fra min skrivebordsstol ser der ca. sådan her ud:

Værelset med kig ind på badeværelse og ud i stuen.

Vi har vores eget badeværelse tilhørende værelset (som samtidig, bortset fra min skrivebordslampe er værelsets eneste lyskilde):

Badeværelset der hører til vores værelse.

Badeværelset der hører til vores værelse.

Vi har også et walk-in closet:

Walk-in closet har vi minsandten også.

Komplekset jeg bor i hedder Valentia Apartments, og er en del af Renaissance-kvarteret, der skal forestille at være inspireret af Norditalien. Derfor er alle husene – ikke bare i vores kompleks, men hele kvarteret – en kedelig sandfarve:

Et par af husene i Valentia Apartments.

Ja, artiketuren er ikke just noget at skrive hjem om. Men det er jo så faktisk det jeg gør alligevel. Nå ja. Indkørslen til komplekset efterlader ingen tvivl om hvor man er på vej hen:

Skiltet ved hjørnet af komplekset.

Indkørslen til komplekset.

Resten af kvarteret er spækket med små næsten-autentiske kulturperler som denne søjlegang:

Den yndige norditalienske søjlegang, komplet med springvand.

Og vores helt eget klokketårn har vi da også:

Selv et næsten-originalt norditaliensk klokketårn kan vi præstere.

Mellem alle de indhegnede lejligheds- og husblokke er der med rund hånd strøet idylliske kanalsystemer og fine broer:

Idylliske italienske kanaler og broer...

Flere smukke kanaler. Præcis som man ser dem i Norditalien.

På vej hjem fra min lille foto-ekskursion stødte jeg på denne varevogn:

"Caller ID on your TV" - måske nok den bedste opfindelse menneskeheden nogensinde har gjort.

Og således er I nu introduceret til min lejlighed og omegn. Selvom især sidste del af dette indlæg drypper tykt af sarkasme (jeg håber det skinner igennem), så er det nu ikke noget tosset sted at bo. Det er tæt på uni, her er stille og roligt og jeg har en seng. Meget mere kan man næsten ikke ønske sig. Jeg synes blot hele konceptet i kvarteret et ret grinagtigt. Og grimt 🙂 Indkøbsmulighederne kunne have været bedre, men er fine hvis man har en bil. Det vender jeg tilbage til i et andet indlæg.

Jeg har også tænkt mig at skrive lidt om hvad jeg har lavet siden sidst, men det må blive et separat indlæg. Over and out fra det faux-Norditalienske 🙂

Så er det blevet tid til nok en opdatering fra tidszonen 9 timer mod vest. Jeg er efterhånden blevet rimelig etableret i laboratoriet, og i fredags fik professor Trivedi endda tid til et møde med mig, så jeg også kunne få noget at lave. Mødet skulle i første omgang have været onsdag, så torsdag, og endte altså med at blive fredag. Professoren er en travl mand 🙂 Det var nu et fint møde alligevel, han er meget entusiastisk og utrolig flink. Han er netop taget til konference i Spanien, hvor han vil være de næste to uger, så førsteprioriteten med mødet var at finde noget jeg kunne foretage mig indtil han kommer tilbage. Jeg præsenterede lidt om mig selv og hvad jeg har arbejdet med tidligere. Generelt syntes han vist det var nogle udmærkede og interessante projekter. På CVRR arbejder de meget med biler og trafiksikkerhed, så mit bachelorprojekt om at genkende vejskilte vakte hans interesse. Derfor blev vi enige om at jeg skal bruge de næste to uger på at arbejde med at genkende amerikanske sklite i noget af alt det videodata de har herovre fra. Det bliver en spændende udfordring – og jeg har allerede en god bunke idéer 🙂 Jeg regner dog ikke med at det her bliver mit endlige specialeprojekt, mere et miniprojekt så han kan se hvad jeg duer til.

Fredag aften blev det nok engang til lidt beer pong og hygge i lejligheden, og lørdag ville jeg ud at købe mig en cykel. Walmart var udvalgt til at være leverandør, men da jeg efter uforholdsmæssig lang bustransport – ingen busser passede sammen, og i weekenden kører de endnu sjældnere – nåede frem, viste det sig at den Walmart jeg udset mig ikke havde den cykel jeg ville have. Så jeg købte lidt madforsyninger og fandt en bus tilbage. 5 timer ud af vinduet lige der.

Da jeg kom hjem undersøgte jeg Walmarts hjemmeside lidt grundigere og fandt en anden butik, der havde cyklen. Jeg fik bestilt den til afhentning og i dag, søndag, tog jeg så den lange tur hele vejen ned til Chula Vista syd for Downtown for at samle den op. På turen mødte jeg hundredevis af football-fans, der var på vej til dagens kamp mellem San Diego Chargers og New England Patriots. Heldigvis skulle de ud til stadion, der ligger i modsat retning af hvad jeg skulle, så letbanen var ikke så fyldt. Walmart havde cyklen som lovet, og jeg fik den udleveret uden problemer. Det er noget så moderne som en single-speed (der endda kan konverteres til en fixie, hvis jeg skulle have den slags lyster), så med den og de nye, store Sennheiser hovedtelefoner jeg netop har bestilt fra Amazon kan jeg snart være en rigtig hipster. Sagen er den, at alle andre cykler Walmart har, har al muligt affjedring og andet tåbeligt grej, der er dømt til at gå i stykker, når cyklen ikke koster mere end 100$. Så jeg gik efter den simple løsning, og efter hvad jeg har prøvet indtil videre, kører den faktisk overraskende godt. Folk kigger efter den, som havde de aldrig før set en cykel med røde og gule dæk (hvilket de måske heller ikke har) og en gut kom hen og spurgte ind til den, som om jeg var totalt cykel-ekspert 🙂 Så det er cool nok. På hjemturen mødte jeg også en tidligere aerospace-ingeniør, der har arbejdet på rumfærgen, F-14 og F-5 kampfly og meget andet. Det var meget hyggeligt at tale lidt med ham mens jeg ventede på letbanen.

I morgen starter en ny uge, og jeg ser frem til at komme rigtig i gang med mit projekt. Klatreklubben trækker også, jeg var lidt rusten i sidste uge, som altid når jeg ikke har trænet et stykke tid, men styrken kommer hurtigt igen. Hils omkring jer derhjemme.

Så er halvdelen af min første almindelige uge herovre gået. Jeg begynder stille og roligt at finde en rutine, selvom alting ikke er på plads endnu. Søndagen gik uden det store drama – bortset selvfølgelig fra det Borgen-afsnit jeg så, der som altid var spændende. Mandag morgen stod jeg op, så jeg kunne være på uni omkring kl. 0800. Der var jeg temmelig alene 🙂 Ikke før hen ad klokken 10 begyndte de første at dukke op. Så jeg tror jeg justerer mit faste mødetidspunkt til omkring kl. 0900 i stedet. Jeg fik udfyldt de nødvendige formularer og anskaffet mig et studiekort. Det giver gratis buskørsel med alle ruter der passerer UCSD, så det var så rigeligt de 15$ værd. Jeg fik også min første opgave af professor Trivedi, nemlig at forberede en lille præsentation af mig og mine tidligere projekter. Det var min plan at kigge forbi klatrehallen, men det lykkedes mig at glemme at få mine klatresko med, da jeg forlod lejligheden om morgnen. Jeg kiggede hurtigt ind forbi, men smuttede så hjemad.

I går, tirsdag, mødte jeg en smule senere og fik lavet min præsentation færdig. Jeg skal efter planen fremlægge i dag. I frokostpausen smuttede jeg en tur forbi UCSDs cykelbutik, for at se på udvalget der. Jeg bor tilstrækkelig tæt på uni til at det giver god mening at have en cykel. Samtidig har alle busser i San Diego en cykelholder monteret, og det koster ikke ekstra at få sin cykel med. Så sådan en vil jeg have fingre i. Den billigste de havde kostede imidlertid 400$ (og den dyreste jeg lige så kostede 3000$), og det synes jeg er lige dyrt nok for en cykel jeg kun skal bruge i 7 måneder. Så jeg må en tur forbi Walmart i weekenden og købe mig en 100-dollars-cykel.

I går aftes tog jeg så over i klatrehallen, denne gang med grej. Jeg blev meldt ind og fik en hurtig introduktion til stedet. Det er en hal der er bygget i to racquetball-rum (vistnok noget det minder om squash), der er slået sammen, så det er ca. 12×12 meter. Der er ca. 6 meter til loftet, så de har en smule toprebsklatring, men det er langt primært en boulder-hal. Det passer mig naturligvis fremragende. Ifølge deres hjemmeside blev hallen oprettet i 1995, og jeg tror såmænd ikke de har ændret på væggene siden da – andet end selvfølgelig med nye ruter. Der er mange store flader og meget lodret. En lille smule overhængende og slet ikke noget tag. Billeder følger en anden dag.

Jeg var noget overrasket over niveauet. Jeg havde regnet med at der ville være mange rigtig dygtige, men i hvert fald i aftes var jeg blandt de tre bedste. De har én V8 rute (svarer til 7b), der er lidt over mit niveau, men ellers er det sværeste V5, hvilket jeg kunne gå i 2-3 forsøg, i hvert fald de jeg prøvede. Men det er jo fint nok ikke at starte på alt for dybt vand. Med tiden må jeg få lavet nogle flere svære. Skulle jeg blive træt at den lille hal kan jeg altid tage ud i Vertical Hold, der i hvert fald på hjemmesiden ser rigtig god ud. Den ligger 7 kilometer væk eller sådan. Nå, men jeg trænede et par timer og smuttede hjemover, godt sulten. Jeg skal have fundet en fornuftig måde at tilrettelægge min dag, så jeg ikke først kommer derfra kl 2000 uden at have fået aftensmad.

I dag har jeg været til J1 Introduction, hvilket var et foredrag om alle mulige visum-regler og andre formalia for internationale besøgende på UCSD. Jeg blev ikke rigtig klogere, men til gengæld var det kedeligt. Jeg blev dog introduceret til en lille udlejningsbiks, hvor internationale kan leje hus-ting til ikke-ret-mange-penge. Så jeg har lejet to bordlamper (en til skrivebordet på uni og en til skrivebordet på mit værelse) formeldest den formidable sum af 80 cent pr. måned. Det holder budgettet nok lige til

Alt i alt går det meget fint. Jeg mangler som nævnt en cykel, for uden sådan en kan jeg ikke rigtig komme til et supermarked. Det betyder også at jeg indtil videre har måttet acceptere at købe noget færdiglavet mad til frokost og aften, og det holder ikke rigtig i længden, synes jeg. Køkkenet i lejligheden er ikke udstyret til de store kulinariske udskejelser, men simple pastaretter og lignende må kunne lade sig gøre. Så weekendens mission bliver at få købt en cykel, komme i Ikea og få et lille skrivebord samt skaffe nogle råvarer til madlavning.

Det blev endnu en ordentlig smøre, men i det mindste er det tre dage siden sidste post 🙂 Ha’ det rigtig godt derhjemme.