Hvis mine forældres nabo, Lisbeth, læser med her på bloggen har hun sikkert stillet sig selv spørgsmålet “jamen får han nu noget ordentligt at spise?” Jeg kan berolige med at det gør jeg. Selvom jeg er nu også ved at blive ekspert i mikroovnsmad. Derhjemme har jeg været vant til at lave mad hver dag, og hvis jeg ikke direkte lavede mad, så opvarmede jeg noget jeg havde lavet tidligere. Den tradition har jeg ikke rigtig kunnet opretholde herovre. Dels kommer jeg som regel ret sent hjem, så jeg ikke har lyst til at kaste mig ud i de store kulinariske eksperimenter, dels er indkøb en længere ekspedition, så det gør jeg kun én gang om ugen. Og der er jo grænser for hvor meget jeg kan have i rygsækken.

Wok med friske grøntsager og kylling som jeg tilberedte det i søndags.

Jeg køber ind i weekenderne og sørger for at købe tilstrækkeligt med forsyninger til den kommende uge. Nærmeste dagligvarebutik ligger på La Jolla Village Square, noget der vel er 5-10 minutter væk i bil, men når jeg skal med bussen bliver det en ekspedition på 1½ times tid før jeg er hjemme igen. Det gør det ret upraktisk at købe ind på dage hvor jeg ikke har fri.

... nu med fløde. Det meste mad bliver bedre med fløde.

Jeg prøver at lave hjemmelavet mad hver weekend. Det passer med at lave en stor portion, så jeg har noget at varme op nogle af dagene i den kommende uge. Derudover har de et kæmpe udvalg af overraskende gode mikroovns-retter (hemmeligheden er at kigge i Diet-afdelingen), der oven i hatten også er rigtig billige. Sådan en omgang aftensmad kan fås for 2,5$, så det er svært at hamle op med. Portionerne er selvfølgelig ikke store nok – med de mængder jeg spiser kan jeg ikke afvise at jeg stadig har vokseværk – men hvis man spæder op med nogle ris eller noget pasta fungerer det fremragende. Derudover spiser jeg også noget dåsesuppe af og til, men det er væsentligt mere kedeligt, så det er efterhånden sjældent. Så ja, Lisbeth, jeg får aldeles udmærket mad, selvom det ikke altid er lige så hjemmelavet som når jeg er derhjemme.

Klar til servering med en lokal øl.

I fredags var jeg til fest hos en af gutterne fra klatreklubben, Alex. Han har fået job oppe ved Lake Tahoe, så han holdt afskedsfest og inviterede hele den Facebookgruppe der hænger løseligt sammen med klatreklubben. Selvom jeg ikke kendte så mange så jeg mit snit til at snige mig med der, og det var rigtig hyggeligt. Vi endte med at være en 16-20 stykker i hans meget tomme lejlighed (de fleste af os endte med at stå op hele aftenen), og det var et sandt sammensurium af mennesker hvor jeg er sikker på at ingen, selv ikke Alex, kendte alle. Jeg havde nok stødt ind i halvdelen tidligere i forskellige klatresammenhænge. Folk medbragte mad og drikke til deling og Alex var grill-mester.

Der var egentlig stillet slackline i udsigt, men desværre var det regnvejr (ja, det sker af og til), så det blev der ikke noget af. Det gjorde nu ikke så meget, der var jo masser af ukendte mennesker af snakke med og grillmad der skulle spises. Til min store fornøjelse medbragte folk også god øl, ikke bare de sædvanlige ringe Bud Light, Corrs Light eller Miller’s Light (de har lidt en mani med light-øl herovre), men gode IPAs og ales fra diverse lokale bryggerier og diverse europæiske specialøl som Newcastle Brown Ale. Gunnar, en af dem jeg var i Santee og klatre med dengang jeg faldt ned, havde endda medbragt en hjemmebrygget IPA på fad. Det var alt i alt en god fest – og ikke kun på grund af øllene 🙂 Jeg tror aldrig jeg har været til en fest hvor al musikken blev spillet fra vinylplader.

I øvrigt er det sådan fat at Tahoe, som Alex flytter til, er en rigtig fin klatredestination, så jeg har fået en aftale om at han lige viser Johan og mig rundt når vi kommer derop.

Siden sidst er hipstercyklen gået bort. Den var godt nok begyndt at sige nogle gevaldige knirkelyde, men jeg troede bare den skulle smøres. Så en dag på vej til uni gav den helt op og pedalerne kunne ikke køre rundt. Heldigvis var det lige udenfor busstationen på UTC, så jeg kunne let skifte til en bus. Siden da har jeg haft den inde i lab hvor vi har værktøj, for at se om jeg kunne fikse den. Det kan jeg ikke. Kuglelejerne i kranken er kaput, og jeg gider ikke ofre nogen penge på den, nu jeg kun har en måned tilbage til Johan og jeg alligevel ikke skal være i San Diego mere. Så jeg må tage bussen de sidste dage.

I stedet bruger jeg cyklen til et sociologisk eksperiment. Jeg har stillet den udenfor lab (hvorfra Hipstercyklen Den Første blev stjålet) uden at låse den, så jeg venter spændt på hvor længe der går før nogen snupper den. Det faktum at den ikke kan køre gør den dog måske lidt mindre attraktiv for potentielle cykeltyve 🙂

En god nyhed er at Vince, Chris og Jon har besluttet at forlænge lejemålet her en måned, så jeg kan blive boende indtil Johan og jeg tager på tur. Det er nu meget rart. Projektet på uni kører også meget fint. I mandags indsendte jeg yderligere to konference-artikler til bedømmelse, så jeg har været ret produktiv på det seneste. Nu mangler jeg “bare” at få skrevet min rapport inden Johan rammer San Diego midt i maj. Det skal jeg nok nå.

Jeg vil slutte af for nu og varme den sidste opmagasinerede omgang aftensmad fra sidste uge, så jeg kan lave en ny portion i morgen. Hav det godt derhjemme 🙂

Posted in Dansk, San Diego | 2 Comments »