Hvis mine forældres nabo, Lisbeth, læser med her på bloggen har hun sikkert stillet sig selv spørgsmålet “jamen får han nu noget ordentligt at spise?” Jeg kan berolige med at det gør jeg. Selvom jeg er nu også ved at blive ekspert i mikroovnsmad. Derhjemme har jeg været vant til at lave mad hver dag, og hvis jeg ikke direkte lavede mad, så opvarmede jeg noget jeg havde lavet tidligere. Den tradition har jeg ikke rigtig kunnet opretholde herovre. Dels kommer jeg som regel ret sent hjem, så jeg ikke har lyst til at kaste mig ud i de store kulinariske eksperimenter, dels er indkøb en længere ekspedition, så det gør jeg kun én gang om ugen. Og der er jo grænser for hvor meget jeg kan have i rygsækken.

Wok med friske grøntsager og kylling som jeg tilberedte det i søndags.

Jeg køber ind i weekenderne og sørger for at købe tilstrækkeligt med forsyninger til den kommende uge. Nærmeste dagligvarebutik ligger på La Jolla Village Square, noget der vel er 5-10 minutter væk i bil, men når jeg skal med bussen bliver det en ekspedition på 1½ times tid før jeg er hjemme igen. Det gør det ret upraktisk at købe ind på dage hvor jeg ikke har fri.

... nu med fløde. Det meste mad bliver bedre med fløde.

Jeg prøver at lave hjemmelavet mad hver weekend. Det passer med at lave en stor portion, så jeg har noget at varme op nogle af dagene i den kommende uge. Derudover har de et kæmpe udvalg af overraskende gode mikroovns-retter (hemmeligheden er at kigge i Diet-afdelingen), der oven i hatten også er rigtig billige. Sådan en omgang aftensmad kan fås for 2,5$, så det er svært at hamle op med. Portionerne er selvfølgelig ikke store nok – med de mængder jeg spiser kan jeg ikke afvise at jeg stadig har vokseværk – men hvis man spæder op med nogle ris eller noget pasta fungerer det fremragende. Derudover spiser jeg også noget dåsesuppe af og til, men det er væsentligt mere kedeligt, så det er efterhånden sjældent. Så ja, Lisbeth, jeg får aldeles udmærket mad, selvom det ikke altid er lige så hjemmelavet som når jeg er derhjemme.

Klar til servering med en lokal øl.

I fredags var jeg til fest hos en af gutterne fra klatreklubben, Alex. Han har fået job oppe ved Lake Tahoe, så han holdt afskedsfest og inviterede hele den Facebookgruppe der hænger løseligt sammen med klatreklubben. Selvom jeg ikke kendte så mange så jeg mit snit til at snige mig med der, og det var rigtig hyggeligt. Vi endte med at være en 16-20 stykker i hans meget tomme lejlighed (de fleste af os endte med at stå op hele aftenen), og det var et sandt sammensurium af mennesker hvor jeg er sikker på at ingen, selv ikke Alex, kendte alle. Jeg havde nok stødt ind i halvdelen tidligere i forskellige klatresammenhænge. Folk medbragte mad og drikke til deling og Alex var grill-mester.

Der var egentlig stillet slackline i udsigt, men desværre var det regnvejr (ja, det sker af og til), så det blev der ikke noget af. Det gjorde nu ikke så meget, der var jo masser af ukendte mennesker af snakke med og grillmad der skulle spises. Til min store fornøjelse medbragte folk også god øl, ikke bare de sædvanlige ringe Bud Light, Corrs Light eller Miller’s Light (de har lidt en mani med light-øl herovre), men gode IPAs og ales fra diverse lokale bryggerier og diverse europæiske specialøl som Newcastle Brown Ale. Gunnar, en af dem jeg var i Santee og klatre med dengang jeg faldt ned, havde endda medbragt en hjemmebrygget IPA på fad. Det var alt i alt en god fest – og ikke kun på grund af øllene 🙂 Jeg tror aldrig jeg har været til en fest hvor al musikken blev spillet fra vinylplader.

I øvrigt er det sådan fat at Tahoe, som Alex flytter til, er en rigtig fin klatredestination, så jeg har fået en aftale om at han lige viser Johan og mig rundt når vi kommer derop.

Siden sidst er hipstercyklen gået bort. Den var godt nok begyndt at sige nogle gevaldige knirkelyde, men jeg troede bare den skulle smøres. Så en dag på vej til uni gav den helt op og pedalerne kunne ikke køre rundt. Heldigvis var det lige udenfor busstationen på UTC, så jeg kunne let skifte til en bus. Siden da har jeg haft den inde i lab hvor vi har værktøj, for at se om jeg kunne fikse den. Det kan jeg ikke. Kuglelejerne i kranken er kaput, og jeg gider ikke ofre nogen penge på den, nu jeg kun har en måned tilbage til Johan og jeg alligevel ikke skal være i San Diego mere. Så jeg må tage bussen de sidste dage.

I stedet bruger jeg cyklen til et sociologisk eksperiment. Jeg har stillet den udenfor lab (hvorfra Hipstercyklen Den Første blev stjålet) uden at låse den, så jeg venter spændt på hvor længe der går før nogen snupper den. Det faktum at den ikke kan køre gør den dog måske lidt mindre attraktiv for potentielle cykeltyve 🙂

En god nyhed er at Vince, Chris og Jon har besluttet at forlænge lejemålet her en måned, så jeg kan blive boende indtil Johan og jeg tager på tur. Det er nu meget rart. Projektet på uni kører også meget fint. I mandags indsendte jeg yderligere to konference-artikler til bedømmelse, så jeg har været ret produktiv på det seneste. Nu mangler jeg “bare” at få skrevet min rapport inden Johan rammer San Diego midt i maj. Det skal jeg nok nå.

Jeg vil slutte af for nu og varme den sidste opmagasinerede omgang aftensmad fra sidste uge, så jeg kan lave en ny portion i morgen. Hav det godt derhjemme 🙂

I sidste uge var der spring break herovre (hvilket vel ca. svarer til vores Påskeferie), så alle holdt fri ovenpå et overstået Winter quarter. Bortset fra os i CVRR-lab 🙂 Taget i betragning at jeg skal være færdig med mit projekt midt i maj, så syntes jeg ikke rigtig jeg kunne tillade mig at holde fri, plus at der var deadline på indlevering af artikler til en bestemt konference her i weekenden, så alle i lab havde travlt med at skrive. Planen var at jeg også skulle indsende en artikel, men det ser i øjeblikket ikke ud til at jeg har nogle resultater, der er klar til publicering. Deadline blev rykket en uge, så den nu er på lørdag, men jeg tror desværre ikke jeg når det i denne omgang. Nå ja, det går nok.

I lørdags nød jeg at sove længe, da jeg vågnede til nogle boblelyde. Jeg tænkte ikke så meget over det og vendte mig om. De blev dog ved, og det gik op for mig at lydene kom fra vores badeværelse. Jeg stod op og inspicerede lydkilden. Der var vand i badekarret, hvilket er usædvanligt – det var første gang mens jeg har boet her. Jeg tænkte at Vince nok havde lagt noget i blød. Så gik jeg på toilettet, men det nægtede at skylle ud. Og pludselig var der også vand i brusekabinen. Da gik det op for mig at der kom vand op ad vores afløb. Pludselig gik det hurtigt og i løbet af et minuts tid var brusekabinen begyndt at løbe over.

Vandstanden stiger

Der er ikke nogen dør ud til badeværelset, og heller ikke noget dørtrin, så der var ikke rigtig noget der kunne stoppe vandet i at løbe ind på vores værelse og gulvtæppe. Heldigvis skråner gulvet ned mod toilettet, så det købte mig lidt tid. Jeg løb over til kontoret, der heldigvis var åbent først på formiddagen sådan en lørdag, og fortalte at der kom vand op ad vores afløb. Hende der sad ved skranken spurgte om de havde min tilladelse til at låse sig ind, selv hvis ingen af os skulle være til stede. Øh, ja, men I må hellere komme lige nu eftersom vores værelse er ved at bliver oversvømmet. Der var en maintenance-gut i nærheden og han fik afbrudt vandet i sidste øjeblik (det nåede lige præcis at gøre de første 10 cm gulvtæppe vådt), hvorefter han sugede det løbske vand op med en industristøvsuger. Det viste sig at de dagen forinden havde rengjort afløb i vores blok, og der havde de åbenbart gjort noget forkert. I sidste ende skete der ingen skade, men det var da heldigt at jeg vågnede da jeg gjorde.

Rengøring

Nå, men da der ellers var kommet styr på det kom Vince hjem fra en baseballkamp han spillede (og tabte), så jeg tog med ham og hans ven Sain ud at spise sushi. Jeg har efterhånden fået sushi nogle gange, men det her var det bedste jeg hidtil har smagt. Convoy Street i San Diego, hvis I skulle komme forbi.

I starten af denne uge stod den mest på annotering af skilte. Jeg ved ikke om jeg har nævnt det før, men det betyder at markere hvor der er skilte i billeder. Dybest set sidder man bare og tegner firkanter omkring skilte i stillbilleder taget ud af en video. Jeg nåede at annotere 1200 skilte mandag og yderligere 2000 tirsdag, før mine øjne blødte og min hjerne var ved at eksplodere. Det hjalp dog på sindets tilstand at høre Mads og Monopolet samt Musikquizzen fra P3 mens jeg annoterede. Så kan man holde sig underholdt undervejs i det noget trivielle arbejde. Jeg lavede også lige en plakat til at løfte mit humør lidt. Det er nok kun nørder der af og til kommer forbi internetsiden reddit.com, der vil forstå joken, men jeg smiler hver gang jeg ser den:

Annotate all the things!

Hvad nyt er der ellers? Jeg har lige repareret en ventil i min Camelbak-flaske, så mit liv er nu meget bedre.

Det viser sig at lejekontrakten her hvor jeg bor ophører d. 15. maj, så derefter kan jeg naturligvis ikke blive boende her. Idéelt set ville jeg bo her til omkring d. 20. maj, hvor Johan og jeg begynder vores klatre-road-trip, men det ser altså ud til at jeg er nødt til at finde en anden udvej de sidste par nætter. De tre andre overvejer om de skal forlænge den en måned, men det er ret dyrt, hvis de kun vil leje lejligheden én måned mere, så det ser ikke umiddelbart ud til at ske. Bliver de boede kan jeg dog også blive her de 5 dage mere jeg gerne vil.

I relation til det, har jeg også lige fået boligsituationen når jeg kommer hjem på plads. Planen er at dele en lejlighed med førnævnte Johan. Vi flytter ind i en lejlighed i Danmarksgade d. 1. juli, hvis alt ellers flasker sig. Jeg har vist ikke rigtig nævnt det før, men jeg er blevet tilbudt en PhD på AAU, som jeg har taget imod, så det ser ud til at jeg bliver hængede i Aalborg i hvert fald en 3 års tid endnu, dog med det forbehold at dele af en PhD også foregår i udlandet. Professor Trivedi har været ved at lufte idéen om at jeg kunne tage en del af tiden herovre – en måned eller to i ny og næ – men nu må vi se hvad det ender med. Han var i hvert fald i færd med at tilbyde mig at betale for både flybiletter og indkvartering, så et eller andet må jeg jo gøre rigtigt herovre.

Slutteligt er jeg også gået i gang med at planlægge hvad mit næste store eventyr skal være, men den historie må I få en anden gang, når det er lidt mere kød på mine planer 🙂

Hav godt godt derhjemme og hils omkring jer.