Klokken er 2233 en fredag aften, og jeg finder mig selv i kontorstolen på uni. Godt nok plejer jeg at praktisere relativt lange dage, men det her er heldigvis ikke hverdagskost. I dag og i går har den stået på møder hele dagen, og i dagene op til på forberedelse til dem. Jeg var på uni i søndags, og meget tyder på at jeg også vil være her i hvert fald i morgen, og måske søndag. Jeg har glemt at få aftensmad, men heldigvis står her nogle kolde og efterhånden rimelig snaskede burritos fra Rubio’s, der var til overs efter vi havde spist frokost til mødet i dag.
Møderne er overstået, men professor Trivedi er så lige kommet i tanke om at han gerne vil forsøge at få mit paper optaget i en journal, hvor indsendelsesdeadline var i mandags. Så nu gælder det bare om at få fart på og får den artikel lavet færdig. Det lyder som om han godt kan trække i nogle tråde og få lov til at indsende den lidt senere alligevel. Jeg har lovet at have et udkast klar senest mandag, men jeg håber at jeg kan have noget færdigt i morgen eftermiddag i stedet. Nå, men rygtet vil vide at det er en rigtig god journal (type 2, og det siger forskningsstyrelsen er godt), så det er nok besværet værd. Så må vi bare håbe de vil acceptere den.
Jeg glæder mig til at Joachim kommer på besøg her efter weekenden, og så kan jeg jo benytte chancen til at tage en forlænget weekend i næste uge. Det synes jeg jeg har fortjent 🙂 Nå, jeg må tilbage til en kritisk vurdering af extended radial symmetry votings meritter eller mangel på samme.
“Nå, jeg må tilbage til en kritisk vurdering af extended radial symmetry votings meritter….”
Den sætning gjorde mig træt…
God arbejdslyst 🙂
Den gjorde også mig lidt træt, så nu vil jeg hjem 🙂 Jeg nåede dog at konkludere at forskningen ikke entydigt indikerer om det er en god eller dårlig metode. Hav en god dag, nu cykler jeg hjem og sover.
Hey Andreas!! I’ve been looking for you everywhere. I’m so sorry I haven’t contacted you at all. I lost your email when I went home for break, if you dont remember me. I’m Ken from rock climbing and we talked about computer vision at vertical hold. I would love to come to your lab and talk to you about your research.
Hey Ken
Well, you finally found me 🙂 I’ve sent you an e-mail.