Så er det lige straks jul, som det ses på de to billeder herunder. Det er nu stadig ikke fordi julestemningen har ramt mig i større stil. Jeg må hellere få hørt noget julemusik.

Julemand i Pacific Beach

En anden julemand i Pacific Beach

I fredags (for godt en uge siden) skete der det at min cykel blev stjålet. Her ville jeg ønske at jeg kunne fortælle en historie om hvordan jeg i bedste Jason Bourne-stil jagtede den formastelige hen over nogle tage i Marokko, men egentlig skete der bare det at den var væk, da jeg kom ud fra lab for at cykle hjem. Nå ja.

På den måde blev det afgjort hvad jeg skulle bruge weekenden på: Købe en ny cykel. Jeg begav mig igen ud på turen til Walmart i Chula Vista, der jo havde tjent mig så forbilledligt sidst jeg skulle bruge en cykel. Og så kan jeg da lige benytte lejligheden til at skrive lidt om Chula Vista. Det er en bydel, der ligger syd for downtown, og hvor La Jolla (hvor jeg bor) er et af de mere prestigefyldte og rige nabolag, så er Chula Vista det modsatte. Som en gut jeg mødte i sporvognen på ved hjem derfra sagde: “The further south you go, the shittier it is.” Og det har han ret i.

Indgangen til en af de mange trailer parks i Chula Vista - et af de mindre fashionable nabolag i San Diego.

Chula Vista er et sammenkog af trailerparks, tvivlsomme bilforretninger, fast food restauranter og etplanshuse. Det er generelt nok ikke et sted jeg ville have lyst til at tilbringe alt for meget tid efter mørkets frembrud. Men der er en Walmart med en fremragende udvalg i cykler, så det var søndagens destination.

En typisk butik i Chula Vista.

Jeg traskede ned til Walmart fra trolley-stationen på Bayfront & E Street og gik hen til afhentningsstedet for cykler. Sidst måtte jeg stå lidt i kø, men fik til gengæld en fuldt funktionel cykel stukket i hånden. Denne gang var der ingen kø, med det kunne ikke blive til mere end en papkasse med cykeldele. Det var en kende problematisk, dels fordi jeg ikke havde noget at transportere nævnte – temmelig tunge og store – kasse i, dels fordi jeg ikke havde værktøjet til at samle en cykel. Heldigvis var ekspedienten meget forstående da jeg klagede min nød (eller også så jeg bare utrolig skuffet ud da hun kom slæbende med kassen). Hun tilbød at ringe til en af sine “assembler magicians” og til alt held fangede hun ham lige inden han fik fri, så han samlede min cykel mens jeg ventede. Det var super god service.

Venter på trolley'en i Chula Vista

Jeg cyklede tilbage til trolley-stationen på hipster-cyklen version 2 og hoppede om bord på første nordgående afgang med Blue Line, hvor jeg efter nogle stationer faldt i snak med en gut der stod på med en BMX-cykel og to meget tunge US Army-tasker. Han er ophavsmand til ovenstående citat. Vi talte lidt om løst og fast, San Diego, militæret (han var ikke soldat længere, men havde også kørt M113 PMV ligesom jeg) og cykler. Da han hørte at min tidligere cykel var blevet stjålet trak han prompte sin springkniv frem og var klar til at sprætte maven op på hvem der nu havde gjort det. Så det var vel en venlig tanke. Tror jeg. Flink fyr i øvrigt.

Da jeg stod af sporvognen for at skifte til sidste etape med en bus er jeg 95% sikker på at jeg så min stjålne cykel. Den sad i cykelholderen på fronten af en kørende bus, og var helt sikkert samme model (ikke mange cykler har røde og gule dæk), og jeg tror såmænd også den havde nøjagtig samme lygter monteret på nøjagtig samme måde. Jeg rejste mit temmelig overrasket op fra min vente-bænkplads, men kunne jo ikke stille så meget op. Jeg vidste ikke helt om jeg skulle grine eller græde, så jeg valgte at grine.

De første dage i ugen gik uden de store begivenheder. UCSDs klatregym har lukket på grund af juleferie, så jeg fik end ikke klatret. Det skulle der rådes bod på torsdag, hvor jeg havde en aftale med Matt (schweizeren jeg var i Santee med for et par uger siden) om at mødes i Vertical Hold. I UCSDs gym går det meget godt med klatringen. Jeg har klatret alle de ruter der er, og de sværste (af graden V5) volder mig efterhånden ikke rigtig nogen problemer. Jeg er helt sikkert en af de stærkeste der. Så kom jeg i Vertical Hold. Og så skal jeg da nok love for at piben fik en anden lyd 🙂 Der måtte jeg kæmpe med V3’ere, og jeg magtede ikke at komme op af en eneste V4. Så det var godt for ydmygheden. Rigtig cool hal i øvrigt og masser af bouldering at tage fat på. De har op til V14 eller sådan noget, så jeg løber ikke tør for udfordringer der foreløbig. Der vil jeg forsøge at komme noget oftere.

I går fik jeg ordnet nogle julegaveindkøb, og i dag skulle jeg have bouldret ved Dixon Lake med Matt og Adam, men da vejrudsigten for området så skidt ud, valgte Adam og jeg at aflyse. Matt tog afsted alligevel og kunne berette at det havde været en våd fornøjelse. I stedet tog jeg et smut ned til Pacific Beach.

Crystal Pier

Den opmærksomme læser vil vide at jeg har været i PB to gange før, men det har været for at inspicere stedets barer efter mørkets frembrud, og ikke for at se stranden. Navnet PB dækker over både en af de bedste surf-strande i San Diego og bydelen der ligger ud til kysten. Stranden domineres af den store Crystal Pier, hvor der er små hytter på, der er en del af en hotel, og hvor den rent faktisk kan køre biler ud på. Der var en del surfere i vandet, der trodsede decemberkulden (vi er nok nede på ca. 17 grader for tiden :-)). I direkte forlængelse af molen ligger Garnet Avenue, der er indbegrebet af SoCal surferstemning med barer, reggae, hiphop og “smoke shops.” Der er ganske hyggeligt, og jeg kan forestille mig at stemningen er endnu bedre om sommeren.

En af mange barer i Pacific Beach - Klik som sædvanlig for at se flere billeder

Nu er jeg så hjemme igen og er ved at sætte mig op til de sidste par dage i laboratoriet før juleferien. Jeg har været ene mand på posten de sidste dage, så det kan godt være lidt svært at holde motivationen. Det bliver godt at holde lidt fri. Mine forældre og min lillesøster kommer på besøg hen over julen, så vi skal cruise rundt og se Californien. Det bliver godt. Af samme grund får jeg sikkert heller ikke skrevet noget herinde i et stykke tid, så glædelig jul allesammen 🙂

Der er lige én ting mere jeg ikke kan komme udenom. Tidligt i morges lukkede porten ved grænsen efter de sidste soldater forlod Irak:

Irak-krigen har stået på så længe, at det virker helt urealistisk for mig at der ikke længere er soldater der. Men den skulle være god nok, de eneste der er tilbage er et kontingent af private vagter på ambassaden i Bagdad. Irak-krigen har jo ikke mindst været en stor del af mit liv (havde aldrig forestillet mig at jeg selv skulle deltage, da krigen startede på min 17 års fødselsdag), så det bliver meget spændende at se hvordan det hele kommer til at gå. Jeg håber jeg om 30 år kan tage min familie med til Basra og vise broen over Qarmat Ali frem, men det er måske for meget at håbe på. Det er svært at sige. Jeg ønsker dem alt det bedste dernede.

Så er det vist på tide at få jer introduceret til CVRR-lab og UCSD. Der er ikke sket det store siden sidst jeg skrev – udover det frygtelige at jeg i morges kun havde havregryn nok til en halv portion – så der er ikke meget tekst i denne post. Men et billede siger jo mere end tusind ord, så her er nogle billeder, endda med lyd på (så er vi oppe på en seriøst høj ordækvivalenskvotient (ja, det er et udtryk jeg hermed har opfundet)):

Beklager min mumlen. Jeg skulle have gjort mig umage med at tale lidt tydeligere. Jeg håber ikke det er helt uforståeligt 🙂

Glædelig jul, kan jeg vist så småt godt tillade mig at sige. Det er nu ikke fordi julestemningen rigtig har ramt mig – det er lidt svært med næsten 20 graders varme 🙂

Dagen efter jeg postede sidste indlæg tog jeg en tur til Balboa Park, der ligger nede i Downtown. Det er en park fyldt med museer lige uden for (den vistnok verdensberømte) zoologisk have. Der ligger blandt andet San Diego Air & Space Museum, og nu kan jeg jo godt lide teknik, så det var jeg nødt til at se. I lobbyen stod det originale Command Module fra Apollo 9 – altså en bemandet rumkapsel, der rent faktisk har været i rummet. Den var rigtig spændende af se. Derudover hang der et par droner, fjernstyrede fly, der har været brugt rigtig meget af det amerikanske militær i Irak og Afghanistan, så dem var jeg også ret interesseret i at studere lidt. Den ene var det ret kendte Predator-fly, men den anden var den mere interessante Global Hawk, der er et overvågningsfly. Hvor Predatoren er fjernsyret, så kan Global Hawk’en faktisk flyve autonomt – det vil sige helt uden pilot, hverken om bord eller på afstand. Det er ret fascinerende. Så da jeg havde brugt en lille halv time på blot at se tingene i lobbyen var jeg alvorligt nervøs for at jeg ikke kunne nå igennem hele museet inden lukketid. Det holdt dog desværre ikke helt det høje niveau, men resten var da også interessant nok.

Indgangen til San Diego Air & Space Museum med hvad man skulle tro var en SR-71 Blackbird. Det troede jeg i hvert fald. Det viser sig at være en forgænger, Lockheed A-12. Klik for flere billeder.

Søndag gik med indkøb og diverse andre småting, og så var det hverdag igen efter den forlængede Thanksgiving weekend. Mit nye kompakt-kamera ankom, så nu kan jeg tage video, ligesom jeg også har bedre mulighed for at have et kamera med overalt. Det kan jeg godt lide. Som bekendt er det jo ved at være jul, og også herovre er der pyntet op i forretningerne. Til min store overraskelse er det gjort meget mere low-key og stilfuldt end i Danmark, lige bortset fra den alt for høje julemusik der blæses ud i Mall-gaderne. Den mest markante dekoration i min lokale Mall er et stort juletræ bygget af juleroser (hedder de ikke det?):

Julerose-træet i UTC mall'en.

Der er da også et par plasticrensdyr, men alt i alt synes jeg det er meget mere afdæmpet end derhjemme. Det er jeg meget fint tilpas med. Herhjemme i lejligheden har Jon også ophængt lidt julepynt i form af en meget sofistikeret og stilfuld (eller…) lyskæde omkring teressedøren. Det skal I da ikke snydes for en video af:

Jeg har også dekoreret min væg lidt, dog ikke i anledning af julen (det må komme en af dagene), men med en fin fin graf 🙂 Nørd som jeg er har jeg haft et computerprogram til at føre statistik over al musik jeg har hørt siden 2005, og på min væg hænger nu en grafisk repræsentation af min musiksmag fra 1. januar 2009 og til dags dato. Jeg havde ikke helt plads til de 12 meter graf der ville have været, hvis jeg havde printet helt tilbage til 2005.

Min nye vægdekoration i form af en graf over min musiklytning de sidste par år.

Min musiklyttegraf som hænger på væggen - klik for at forstørre (det er et ganske stort billede)

I torsdags var jeg så til klatring som jeg plejer (havde i øvrigt en fremragende træning hvor jeg gik alle klubbens ruter med sværeste sværhedsgrad), og ind kom en gut med brætspillet Dominion. Det er ikke et spil jeg kender særlig godt, men det er i samme stil som dem jeg spiller en del af derhjemme. Det viste sig at de var en tre stykker, der ville spille det i klubben efter træning, så jeg fik en plads ved bordet, og så gik der to timer med at tabe til Alex, Daniel og Kevin. Okay, ikke helt, jeg fik en andenplads i et af spillene, men jeg tabte også et. I det sidste blev det vist til en tredjeplads. Det var rigtig hyggeligt og godt at få spillet lidt brætspil igen.

Sidst, men ikke mindst skrev jeg onsdag nogle noter om hvordan andre computer vision-folk finder skilte, og det var professor Trivedi så tilfreds med at vi prøver at få det udgivet som en videnskabelig artikel, en såkaldt survey. Så det er ret spændende. Det er en længere proces, hvor den skal afleveres til vurdering af andre forskere, og så går der nok et par måneder eller tre med ping-pong frem og tilbage, før man finder ud af om det kan accepteres eller ej. Deadline for aflevering af første udkast er 15. januar, så det meste af min tid i Lab indtil da kommer nok til at gå med at forberede den.

I går, søndag, var jeg for første gang herovre ude at klatre på noget rigtig klippe. Jeg havde fået en aftale i stand med Matt (som er schweizer og egentlig hedder Matthias), Adam og Boyd, som dog mest kiggede på. Adam spurgte lørdag på en hjemmeside for klatrere i San Diego om nogen ville med til Santee og bouldre søndag og til alt held kørte Matt lige forbi hvor jeg bor, så jeg kunne få et lift med ham. Jeg kendte ikke nogen af dem på forhånd, men de var naturligvis rigtige flinke mennesker og tilfældigvis var Matt og jeg ca. på klatremæssigt niveau med hinanden. Matt er måske lidt bedre. I første omgang fandt vi ikke Adam og Boyd, men efter at have klatret på egen hånd 1½ times tid mødte vi dem.

Matt på Amphitheater-stenen

Santee er et område med masser af slab-klatring, bitte-bitte små kanter (som i 2-3 millimeter dybe) og en bunke slopere, så det er cirka så langt fra den type klatring jeg er god til som man kan komme, men jeg fik da slæbt mig op ad en del ruter. Adam var meget stedkendt, faktisk har han skrevet en fører til området, så han var rigtig god at have med rundt.

Matt overvejer hvordan et rids skal angribes

Det viser sig at der absolut ingen sammenhæng er mellem graderne i klatreklubben og ude i Santee. I klubben er de sværeste ruter graderet til V5, og jeg har gået dem allesammen. I Santee virker det fuldstændig håbløst bare at gå en V1, for slet ikke at tale om V5, så der er kæmpe forskel. Dels har det nok noget at gøre med at jeg er dårlig til slab, men Adam fortalte os også at Santee var kendt for at være graderet for lavt.

Efter at have klatret til vores fingre ikke kunne mere tog Adam, Matt og jeg ind på San Diego Brewhouse for at spise, drikke en øl og udveksle røverhistorier. Jeg var hjemme omkring kl. 16 og var nærmest allerede da klar til at gå til køjs ovenpå den friske luft og anstrengelserne på klippen. Det var slet ikke nogen dårlig søndag.

Her på falderebet vil jeg lige vise et billede af min arbejdsplads i Lab. Jeg skal nok komme med en mere detaljeret rundvisning en dag, og også fortælle lidt mere om mit projekt, men indtil videre må I nøjes med nedenstående. Jeg har efterhånden fået skrabet skærme sammen så jeg er tilfreds (selvom jeg har et godt øje til en 30″ der står ovre i hjørnet – men desværre er i brug), så det er ikke nogen dårlig arbejdsplads at tilbringe 8-10 timer om dagen ved. Mine rigtig gode Sennheiser-hovedtelefoner hjælper også, og forsyner mig med musik dagen lang, mens de lukker det værste server-blæserstøj ude.

Mit skrivebord på uni

Jeg vil slutte af og måske streame lidt dansk fjernsyn før jeg går til køjs. Jeg krydser fingre for at det snart begynder at sne derhjemme så I kan få hvid jul 🙂